Vejledning til pårørende og plejepersonale


Der kan være mange årsager til, at vores ældre medborgere kan trænge til nye briller. Er man pludselig blevet sengeliggende, kan det være svært at bruge en brille med glidende overgang, og hvis læseafstanden er blevet mindre, fungerer læsebrillen ikke længere, som den skal. Det kan også være, at det er blevet svært at se fjernsyn fra den afstand, man har sin siddeplads i, se maden på tallerkenen og hvem der kommer ind i ad døren.
Når synet ikke er godt, bliver de ældre mere nervøse, usikre og hele deres hverdag bliver vanskelligere.

Der er mange ældre, der ikke kan holde styr på, hvilke briller de skal bruge til de forskellige formål. Her kan vi også hjælpe med at få styr på brillerne, så det bliver lettere fremover.

Det er altid en god idé at se, om man kan lave en forbedring for den ældre, så dagligdagen bliver lettere. Det er ikke altid at problemerne skal rettes med nye briller, det kan være, at den ældre blot behøver bedre lysforhold eller skal sidde i en anden afstand eller vinkel til det, deres opmærksomhed er rettet imod. 

Optikeren giver sig god tid til at spørge ind til, hvordan den ældres dagligdag er. Jo flere oplysninger vi får, des bedre kan vi løse den ældres synsproblemer.

De ældre bliver ved hver undersøgelse kontrolleret for eventuelle behov for en henvisning til øjenlægen.

Hvis den ældre er sengeliggende, kan vedkommende blive liggende i sin seng. Vi medbringer avanceret teknik, så vi kan måle øjnene selv på en liggende person. Dette udstyr anvendes også af hospitalerne.

En optiker kan med dette nye, avancerede udstyr foretage en synsprøve uden behov for svar på diverse spørgsmål. Det er til stor glæde for de pårørende at vide, at selv om klienten ikke selv kan svare, har vedkommende alligevel fået den bedste løsning til deres synsproblem, så de ender med at kunne kan se så godt som overhovedet muligt.

Tilbage

 

Webdesign by Cubit Medialine ApS